Bestil tid
  • SENESTE NYHEDER
    Hvis du vil, giver vi dig mulighed for at følge med i, hvad der sker af stort og småt her hos os

    Kontakt os og hør mere

En af Danmarks største tandlægeklinikker åbner i Skive

Skive Folkeblad 01-06-2017 KL. 12:57 af Turid Skovborg. Foto: Steen Don

Den 38-årige tandlæge Nadia Østergaard kæmper med nogle få andre storbyklinikker om at have Danmarks største tandlægeklinik, når hun sidst på året åbner sin nye klinik i Skive. 

Hun har netop købt de lokaler i Søndergade over for Posthustorvet, som blev bygget for få år siden til at huse et Kiwi-supermarked. 
Nu bliver de tomme butikskvadratmeter omdannet til 16 behandlerrum og derudover rum til kliniske tandteknikere. Ambitionen er en arbejdsplads med 50 ansatte, som hver især har specialer inden for paradentose, rodbehandling og andre specifikke tandproblemer. Klinikken er et resultat af, at Nadia Østergaard har overtaget flere Skive-klinikker, som hun samler i én klinik.
Hendes drøm er at indrette en hyggelig klinik på samme måde som hendes klinik i Roslev, hvor det sterile udseende er byttet ud med en blød lounge-stemning, der både byder på drikkevarer og en siddeplads ved bardisken.
- Jeg har haft mange overvejelser, men efter at jeg har haft klinikken i Roslev i nogle år, er jeg kommet til at holde af området, og jeg kan godt lide klienternes mentalitet. På et tidspunkt begyndte der også at komme folk fra Skive, fordi de havde hørt om den gode stemning i klinikken, men Roslev-klinikken har altså en begrænset kapacitet, forklarer Nadia Østergaard og forsikrer samtidig, at klinikken i Roslev består trods de nye, store planer i Skive.

 Se mere i webavisen

 

 

Vi bruger cookies, så du får en bedre brugeroplevelse. Ved at klikke dig videre på siden accepterer du, at vi bruger cookies.
OK, luk boks Cookie politik