• SENESTE NYHEDER
    Hvis du vil, giver vi dig mulighed for at følge med i, hvad der sker af stort og småt her hos os. Læs med herunder.

Covid19-restriktionernes betydning for din behandling hos os

Som sundhedsfaglig udbyder er vi i forvejen underlagt særlige retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen i Danmark. Men som følge af den krisesituation, Coronavirus har forvoldt, er der selvfølgelig et helt særligt fokus.

De seneste retningslinjer er følgende:

Med virkning fra 17. marts til og med juni 2020 må vi ikke længere tilbyde dig forebyggende undersøgelser og tandrensning. Til gengæld holder vi åbent som normalt for akutte behandlinger, der skyldes smerter og/eller gener. Det vil sige, hvis du fx har tandpine eller mister en fyldning.

Er du ellers selv rask og symptomfri i forhold til landets gældende regler lige nu, kan du således frit ringe i vores åbningstid og aftale en tid til dette.

Du er mere end velkommen til at kontakte os, hvis du er i tvivl om det mindste. Derudover kan du også følge udviklingen på: https://politi.dk/corona